Familie med lille barn kysser hinanden ved stranden
Lille dreng står mellem sin fars ben i græsset
Tre søskende griner sammen i klitterne
Baby i kurv i hjemmestudiet
03fotograferinger · familie

Familie
fotografering

Familie billeder er ikke bare "noget I lige får gjort en dag". Det er minderne om den fase, I er i lige nu - med små hænder, grin og jeres helt eget kaos.

Familie fotografering - ægte øjeblikke, I vil gemme for altid

Tiden med børn er noget helt særligt - men også en fase af livet, der ofte flyver afsted i hverdagen med madpakker og tusind små ting der skal nåes. Midt i det hele er det let at glemme de små øjeblikke. Måden dit barn griner. De små hænder i dine. Den måde I er sammen på, helt uden at tænke over det. Der er netop derfor, mange vælger en familie fotografering hos mig, her i smukke Nordjylland.

Hos mig handler det ikke om at få jer til at stå "rigtigt" eller smile på kommando - men om at skabe en rolig og tryg oplevelse, hvor der er plads til jer, præcis som I er. Jeg guider jer roligt hele vejen, så I kan slippe tankerne om, hvordan I ser ud, og i stedet bare være sammen. Der er plads til leg, kram, pauser - og børn får lov til at være børn.

Jeg tilbyder familie fotografering i hele Nordjylland, men har base i Frederikshavn. Jeg byder jer velkommen i mit hyggelige hjemmestudie med varme, rolige og hjemmelige omgivelser - eller ude i den smukke natur, hvor lyset og landskabet giver billederne et helt særligt udtryk.

Mange af mine kunder siger efter fotograferingen: "Det føltes så afslappet - vi kunne bare være os selv." Og det er præcis dén oplevelse, jeg ønsker at give jer!

Familie samlet på stranden i Nordjylland
Baby i strikbluse i hjemmestudiet

hvornår

Hvornår skal du booke familie fotografering?

Der er ikke ét rigtigt tidspunkt til familie fotografering - men mange vælger at få taget billeder, mens børnene stadig er små, og hverdagen er fyldt med de små øjeblikke, man gerne vil huske. Mærk efter i maven, hvornår det passer ind i jeres familie. Nogen får taget billeder en gang om året, nogle har mere tid imellem. Det er meget individuelt, men det er en god idé at booke tid et stykke tid inden, at I påtænker sessionen. Jeg anbefaler, at I booker tid allerede, når I ved, at I vil have taget familie billeder, så I er sikret en plads i kalenderen.

Ved at booke i god tid sikrer I:

  1. 01I får en dato i kalenderen der passer jer
  2. 02tid til at planlægge session, tøjvalg og lokation
  3. 03I slipper for at finde tid i sidste øjeblik

Vi finder sammen det tidspunkt, der giver bedst mening for jer og jeres familie.

Familie fotografering i studie eller naturen

Du kan vælge den stil, der passer bedst til dig. Uanset hvad du vælger, er mit fokus det samme: at skabe billeder, der føles ægte og naturlige.

Pakke og pris

  • Op til 60 minutters fotografering i hjemmestudiet eller i naturen
  • Tid til forskellige positioner
  • Personlig guidning hele vejen
  • Adgang til min lånegarderobe
  • 1-5 personer (flere personer kan tilkøbes)
  • Privat online udvælgelsesgalleri, hvor du selv vælger dine favorit billeder
  • 6 digitale og professionelt færdigredigerede billeder i høj opløsning uden logo/vandmærke
  • Kørsel i Frederikshavn, Sæby og Strandby inkluderet
din investering2.250 kr. inkl. moms
Book tid nu

Større familie- eller generationsfotografering

  • 6-10 personer2.500,-
  • 11-20 personer3.000,-
  • 21-25 personer3.500,-
  • Over 25 personerSpørg for pris

Personen der booker har ansvaret for at informere resten af familien/gruppen om min redigeringsstil, så der ikke opstår misforståelser omkring de billeder I får leveret, når I har valgt jeres favoritter.

derfor mig

Derfor vælger familier mig, som deres fotograf

Når du vælger en familie fotograf, handler det ikke kun om billederne - men også om hele oplevelsen. Mine kunder vælger mig fordi de ønsker:

en tryg og rolig fotografering · naturlige billeder uden stress · en fotograf, der skaber ro og guider jer hele vejen

Jeg ved, hvor hurtigt tiden med ens børn går og hvor meget der er i hverdagen - især når børnene er små. Derfor møder jeg jer altid i øjenhøjde, med ro og forståelse for jeres tempo.

Mor og barn i klitterne ved Sæby

sådan foregår det

Hvordan foregår en familie fotografering hos mig?

Mange forældre tænker det samme inden en familie fotografering: Hvad hvis børnene ikke vil samarbejde? Hvad hvis det bliver kaotisk? Skal vi kunne noget på forhånd? Svaret er: nej. Jeg har skabt en oplevelse, hvor der er plads til jer, som I er - også når børnene ikke står stille eller energien går op og ned.

Når I booker en familie fotografering hos mig, starter vi med en kort dialog omkring jeres ønsker og hvor fotograferingen skal finde sted. Om du drømmer om billeder i naturen i smukke Frederikshavn eller i mit rolige hjemmestudie i Frederikshavn. Jeg er tit ude og fotografere familier i både Sæby, Strandby, Elling, Aalbæk, Skagen, alt derimellem og andre byer i hele Nordjylland.

På selve dagen handler det ikke om at få jer til at "gøre det rigtigt". Jeg sætter små rammer i gang - og så lader jeg jer være i det. Det kan være en gåtur hånd i hånd, lege med jeres børn, finde blomster, samle dem ind til fælles krammer eller bare være tæt og have en samtale om nuet. Imens guider jeg jer diskret, så det hele stadig føles naturligt og ikke for opstillet.

Der er ingen forventninger om perfekte smil eller børn, der samarbejder hele tiden. Faktisk opstår de bedste billeder ofte midt i bevægelse, grin eller de små pauser indimellem. Mange oplever det som en hyggelig stund, hvor de får lov til at være sammen uden forstyrrelser - og hvor billederne bare sker undervejs.

Når I går herfra, er det sjældent med følelsen af "vi fik taget billeder" - men nærmere "det var faktisk virkelig rart at være i". I skal bare være jer, så sørger jeg for resten!

Familie går tur på stranden ved Frederikshavn

Behind the scenes

For at give dig en endnu bedre fornemmelse af oplevelsen, har jeg samlet nogle behind-the-scenes videoer herunder, så du kan se præcis, hvordan en familie fotografering kan foregå hos mig. Du kan se flere af disse på mine sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok.

Bag om familie fotografering

Hvad skal I have på til jeres familie fotografering?

Tøjet har stor betydning for det samlede udtryk i jeres billeder - og heldigvis behøver det ikke være svært. Jeg anbefaler altid at holde det i rolige, naturlige nuancer som beige, sand, creme, brun og bløde jordtoner. Det giver et harmonisk og tidsløst look, hvor fokus bliver på jer - ikke på tøjet.

Tænk gerne i: Bløde materialer og teksturer - cowboy stof, sweatre, løse skjorter, nederdele, løse kjoler og hør giver altid et super smukt udtryk på billeder. Tøj uden store logoer eller mønstre på. Farver der spiller sammen - ikke nødvendigvis ens, men i samme tone.

Til mødre fungerer det ofte rigtig smukt med kjoler, eller løstsiddende tøj, der bevæger sig naturligt. Til børn er det vigtigste naturligvis, at de føler sig tilpas i det og kan bevæge sig frit. Jeg hjælper gerne med at vælge det, der passer bedst til lys, stemning og det udtryk, vi skaber sammen. Målet er ikke at se "stylet" ud, men at I føles som jer, bare i en rolig og gennemført version.

Jeg har en del tøj i min lånegarderobe - primært til børn under 1 år og til mødre i str. XS-XXL. Spørg endelig, hvis du har lyst til at se, hvilke tøjmuligheder jeg kan tilbyde.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad hvis mine børn ikke vil samarbejde?

Det er helt normalt - og faktisk også forventeligt. Jeg tilpasser mig jeres børn og arbejder med det, der sker, i stedet for imod det.

Hvad hvis min partner ikke bryder sig om at få taget billeder?

Det hører jeg ofte - og det plejer at gå helt anderledes end forventet. Jeg guider jer naturligt, så det ikke føles så akavet. Men det er en god idé at få talt om, at det er vigtigt for jer, at få taget de her billeder - for tiden kommer aldrig igen. Ankommer man med et åbent og positivt sind, så plejer det hele at gå fint.

Skal vi kunne finde ud af at stå foran et kamera?

Overhovedet ikke. Det er mit job at guide jer - I skal bare være sammen.

Hvor lang tid tager en fotografering?

Typisk 30-60 minutter, men vi tager det i jeres tempo, så der er plads til pauser. Ofte er energien også ved at være brugt op indenfor en time - det afhænger meget af børnene og er forskelligt fra barn til barn.

Skal jeg forberede noget inden fotograferingen?

I skal faktisk ikke forberede noget særligt. Jeg guider jer inden, men ellers sørger jeg for det praktiske. Det vigtigste er, at I bare kommer som I er. Hvis I kommer i mit hjemmestudie, sørg da for at pakke tasken med de nødvendigheder, som I ellers ville tage med til jeres børn, når I er ude af huset.

Får vi alle billederne?

Nej - I udvælger jeres favoritter fra et online galleri. Det sikrer, at I kun betaler for de billeder I virkelig elsker. Der er altid mulighed for at tilkøbe ekstra digitale billeder og/eller prints og rammer.

Kan jeg få alle de uredigerede billeder?

Nej, jeg udleverer ikke RAW-filer. Det er ufærdige billedfiler, som kræver redigering for at få det udtryk, du ser i mine billeder. Redigeringen er en stor del af mit arbejde og det, der er med til at skabe den stil, du har valgt mig for. Når du modtager dine billeder, er de derfor nøje redigeret, så de fremstår færdige, sammenhængende og i den kvalitet, jeg kan stå inde for. De kan ej heller tilkøbes.

Hvornår får jeg mine billeder?

Efter fotograferingen modtager du et udvælgelsesgalleri indenfor 5-7 arbejdsdage, hvor du vælger dine favoritter. Herefter bliver billederne redigeret og leveret til dig i høj opløsning uden et logo/vandmærke på. Redigeringsprocessen varer typisk 4-10 arbejdsdage alt afhængig af sæson.

Kan jeg købe flere billeder end dem, der er med i pakken?

Ja, det kan du sagtens. De fleste ender faktisk med at forelske sig i flere billeder end de 6 stk. der er med i pakken. Der er altid mulighed for at tilkøbe flere - både digitale og print i din ønsket størrelse.

Hvordan booker jeg tid til familie fotografering?

Du kan nemt booke tid via knappen "book din tid" her på siden eller under fanen "kontakt mig". Så finder vi en tid der passer perfekt ind i jeres kalender.

Book tid nu

Få gode råd og vejledning til jeres tøjvalg, inden jeres fotosession, på praktisk-siden.